Månedens oversætter: Bente Kastberg

Deres foretrukne oversættelse, og hvorfor?

Claus Bechs fordanskning af A.S. Byatts Possession. Den udkom med titlen Besættelse omkring det tidspunkt, da jeg selv begyndte at oversætte skønlitteratur. Jeg læste den på engelsk, sad med den danske oversættelse lige ved hånden og sammenlignede, dybt imponeret og fuld af beundring over Claus Bechs evne til at jonglere med så mange stillag og genrer på én gang. Han blev senere europamester i oversættelse, da han i 1999 fik Aristeion-prisen for Den tredje betjent af Flann O’Brian. Når det gælder mine egne oversættelser, har arbejdet med Joan Didions bøger nok sat sig de dybeste spor. Hun tegner et knivskarpt billede af, hvor skrøbeligt livet er.

Hvilken slags bøger foretrækker De at læse/oversætte?

Jeg nyder at læse bøger med sproglig elasticitet og finurlighed og falder tit for en ordkonditor. Når Hans Edvard Nørregård-Nielsen skriver: ”Brugsen havde en vidtløftighed af lagerbygninger ned til vognmandens have”, er jeg solgt. Min yndlingsforfatter har i mange år været Virginia Woolf, og her er det mindst lige så meget indholdet som det forfinede sprog, der fanger og inspirerer mig.
 

Deres største fejl?

Grundighed grænsende til perfektionisme. Jeg slår hellere op ti gange for meget end én gang for lidt, og tendensen til omhyggelighed forstærkes for mit vedkommende med alderen.

 

Hvor oversætter De?

I mit hjem i Viby J i et hyggeligt, højt kælderværelse med direkte udsigt til et gammelt filippatræ, som står lige på spring og om nogle måneder giver de bedste æbler til æblekage. Jeg skal have fuldkommen ro, når jeg arbejder – ingen musik, ingen forstyrrelser, helst ingen lyde overhovedet. På skrivebordet på mit skrivebord et foto af en håndfuld oversætterkolleger/-venner uden hvem, jeg ved ikke hvad.

Hvilken litteratur afskyr De frem for alt?

 Nu er afsky et stærkt ord. Jeg læser meget få thrillere og krimier – min tilværelse byder i sig selv på rigelige mængder af gys og spænding. Inden for alle litterære genrer går jeg uden om bøger, der vil for meget, virker for pædagogiske og skærer for meget ud i pap.

Deres foretrukne helt/-inde i litteraturen?

Den lille prins i Saint-Exupérys Den lille prins.

Deres helte i det virkelige liv?

Storsindede mennesker med mod og indfølingsevne.

Hvilken bog kunne De tænke Dem at oversætte, dersom tid, færdigheder og rettigheder tillod det?

Handlingen i mange af de romaner, jeg har oversat, foregår under fjerne himmelstrøg i f.eks. Indien, Kina, Malaysia, Palæstina, Japan, Burma, og jeg drømmer af og til om en roman, som foregår i en lejlighed i London, hvor to mennesker sidder og taler om livet og døden.

Deres sindsstemning netop nu?

Mit humør er præget af et piskesmæld, som ikke uden videre vil slippe sit tag.

Deres devise?

Hvis du er glad, så er det din egen skyld – der er nok at være ked af.

(Frit efter Benny Andersen)