søndag den 8. januar 2012

Kan man læse sig til at blive en god oversætter?

Af Kirsten M. Øveraas

Ud over at være billedmedieoversætter (oversat: jeg laver undertekster), er jeg ekstern lektor på KU, hvor jeg underviser sagesløse engelskstuderende i oversættelsesteori. Og spørgsmålet, mine oversætterkolleger stiller mig, og som mine studerende sætter i relief, når de løser små, praktiske oversættelsesopgaver, er: Kan man overhovedet bruge det dér teori til noget, når man oversætter? Eller måske er spørgsmålet i virkeligheden: Kan man læse sig til at blive en god oversætter?
Gode spørgsmål. Det korte svar er: Mnjo.
Læse kan man i hvert fald, for især inden for de sidste 40 år er feltet oversættelsesteori eller oversættelsesstudier eksploderet. Men litteraturen er primært deskriptiv frem for præskriptiv, det vil sige at den beskriver, hvordan oversættere rent faktisk oversætter, frem for at foreskrive, hvordan oversættere bør oversætte.
Det er altså svært at finde en bog med en præcis vejledning i, hvordan man bedst oversætter et givent ord i en given kontekst - naturligvis. Sprog er aldrig én til én, hvert ord har masser af betydninger, og kontekster er nogle besværlige størrelser, der gør en verden til forskel. En god oversættelse af det engelske ord ”cousin” kan være ”fætter”. Men så sandelig kun, hvis det drejer sig om en ”cousin” af hankøn. Og så simpel er oversættelse jo sjældent - især hvis det drejer sig om oversættelse af fiktion. Her er kildeteksten kompleks, mangefacetteret og svær at putte i kasser.

12 mikrostrategier
Et eksempel på et stykke deskriptiv oversættelsesteori, som er på mine studerendes pensum, er Anne Schjoldagers mikrostrategi-taksonomi, som hun beskriver i lærebogen Understanding Translation. Mikrostrategier eller lokale strategier er de strategier, oversætteren anvender på tekstens mikroniveau, altså på ord-, frase- og sætningsniveau. Makrostrategier eller globale strategier er derimod den overordnede strategi, som oversætteren lægger for hele teksten, for eksempel med tanke på tekstens målgruppe. Og makrostrategien udmønter sig selvfølgelig i valget af mikrostrategier.

Schjoldager opstiller 12 forskellige - overlappende - mikrostrategier:
Direct transfer - at overføre et ord direkte fra kildeteksten til målteksten uden at oversætte det
Calque - en kalke; at oversætte direkte og uidiomatisk
Direct translation - at oversætte direkte, men idiomatisk
Oblique translation - at oversætte meningen frem for ordret
Explicitation - at gøre noget, der er implicit, eksplicit
Paraphrase - at parafrasere eller omformulere
Condensation - at kondensere en sætning eller et udtryk, så det bliver kortere
Adaptation - at tilpasse et ord eller et udtryk til målkulturen; det klassiske eksempel er ”Babe Ruth” ”Allan Simonsen”
Addition - at tilføje noget
Substitution - at erstatte ordet eller frasen med noget andet
Deletion - at slette noget
Permutation - at gengive et element et andet sted, fx at erstatte ét rimmønster med et andet

Hvilken mikrostrategi, oversætteren vælger, er selvfølgelig afhængig af den skønsomme blanding af stil, kontekst og målgruppeovervejelser, man kan kalde makrostrategi, og nogle gange også af mere praktiske eller tekniske omstændigheder. I undertekstning bruges kondensering fx en hel del, simpelthen fordi der kun er plads til 2x37 anslag på skærmen. Schjoldager fremhæver da heller ikke én mikrostrategi frem for de andre.

Teorien praktisk anvendt
Og hvad kan man så bruge det til?, spørger mine årvågne studerende mig. Ja, man kan bruge listen med mikrostrategier til præcist og akademisk at beskrive, hvad jeg gør, når jeg oversætter navnet på det norske politiske parti ”Arbeiderpartiet” til ”Socialdemokratiet”, nemlig bruger mikrostrategien adaptation. Men jeg vil mene, at man også kan bruge Schjoldagers mikrostrategier, når man selv oversætter.
Lidt indsigt i oversættelsesteori kan øge oversætterens bevidsthed om, hvad det er, man gør, når man oversætter. Om, hvilken palet af muligheder man har, når man skal oversætte et givent ord i en given kontekst. De overvejelser gør man sig i høj grad allerede som erfaren oversætter, uanset hvor teoretisk funderet man er, men hvis man kan sætte ord på sine overvejelser, tror jeg, man kan brede sin palet lidt mere ud. Hvis man kan tænke, at "her kan jeg oversætte "Arbeiderpartiet" til "Socialdemokratiet" (adaptation) eller til "det norske socialdemokratiske parti" (explicitation) eller til "regeringspartiet" (explicitation), eller til ”partiet” (condensation) eller til "Arbeiderpartiet" (direct transfer) eller til ”Arbejderpartiet” (direct translation) - og hvad er det nu ellers, der er af mikrostrategier?" kan man måske lettere komme frem til den optimale oversættelse og ud over de par løsninger, der først falder én ind.

Men kan man så læse sig til at blive en god oversætter?
Ja, tilbage til spørgsmålet. Jeg mener altså, som jeg har beskrevet ovenfor, at man med fordel kan bruge oversættelsesteorien, når man er praktisk oversætter. Men kan man læse sig til at blive en god oversætter? En god oversætter, der rammer den perfekte sprogtone, bander som en havnearbejder fra lige nøjagtig dén havn og har mere end almindelig god indsigt i kildekulturen, målkulturen, livet, døden og kærligheden?
Nej. Det tror jeg faktisk ikke. At blive en god oversætter kræver træning, det kræver et godt sprogøre og det kræver knivskarpe researchevner. Det kræver musikalitet, vedholdenhed, begejstring for detaljer og selvfølgelig et højt sprogligt niveau, både på kildesproget og målsproget. Det kræver mere og andet end at have læst 127,4 teoribøger. Men i bøgerne kan man finde nogle redskaber, der kan hjælpe en endnu et stykke på vej mod den optimale oversættelse - af lige dét ord i lige dén kontekst.

Kirsten M. Øveraas er cand.mag. i engelsk og oversætter fra svensk, norsk og engelsk, især i form af undertekster.

Læseforslag:
David Bellos: Is That a Fish in Your Ear?
Jeremy Munday: Introducing Translation Studies
Mona Baker: In Other Words
Umberto Eco: Mouse or Rat?
Anne Schjoldager med Henrik Gottlieb og Ida Klitgård: Understanding Translation

17 kommentarer:

  1. Det forundrer meg at forfatteren ikke nevner den store verdien en oversetter har av å lese andre skjønnlitterære tekster, oversatte som ikke oversatte. Jeg er enig i at lesningen av oversetterteori er av begrenset nytte (om enn den kan være lærerik og inspirerende), men etter min mening kan en oversetter aldri få lest nok av god skjønnlitteratur. Derfra henter i hvert fall jeg meget ofte både verdifull inspirasjon og konkrete løsninger.

    SvarSlet
  2. Jeg tror de fleste oversættere lader sig inspirere af skønlitteratur. Jeg gør i hvert fald. Glemte ord og vendinger gemmes i hukommelsen så de kan tages frem ved lejlighed. Men det undrer mig at der ikke – mig bekendt – findes præskriptiv litteratur om oversættelse, ikke at man kan diktere hvordan en tekst skal oversættes, det vil altid komme an på værket, men det findes jo inden for andre kunstretninger, fx skuespil og musik. Vi har ingen oversætterskole på linje med forfatterskolen, skuespilleruddannelserne, balletskolen mm. Hvorfor er oversættelse ikke en kunstart man skal studere? Skønlitterære tekster er vel ikke mere forskellige end dramaer der skal sættes op på et teater, musik der skal spilles, ballet der skal danses? Bevares, en universitetsuddannelse er et godt udgangspunkt, og oversættelsesteori ikke nogen hindring, men bare langt fra nok. Og nej, man kan nok ikke læse sig til at blive en god oversætter, ligesom man ikke kan lytte sig til at blive en god sanger, der skal nok også lidt talent til, men man kan blive bedre ved at læse og studere og blive guidet gennem et undervisningsforløb ligesom så mange andre kunstnere bliver.

    SvarSlet
  3. Tak, Kirsten M. Øveraas, for en spændende og underholdende artikel! Jeg er helt flov over at indrømme at jeg ikke har læst en linje oversættelsesteori siden jeg afsluttede mine studier for 15 år siden. Jeg mener i dag at jeg, især med den erfaring du netop nævner, kan stå inde for det jeg laver - men som du også er inde på, kan det vel kun være berigende at lære nyt, følge med, og jeg er sikker på at jeg går glip af noget! Derfor tænker jeg med jævne mellemrum at jeg bør se at gøre noget ved det, men udskyder det hver gang, ikke kun pga. manglende tid men ligeså meget fordi jeg ikke anede hvor jeg skulle starte - derfor ikke mindst mange tak for din lille litteraturliste! Flere forslag til teori-titler modtages gerne! Venlig hilsen Mette Olesen

    SvarSlet
  4. Der findes en del præskriptive bøger om oversættelse, men de er mest relevante for sprogkombinationer, der ikke omfatter dansk.

    I flæng kan nævnes:
    Peter Newmark: A Textbook of Translation
    Mary Snell-Hornby: Translation Studies: An Integrated Approach
    Jeremy Munday: Translation Studies: Theories and Applications.
    Mere generelle betragtninger - gode for os danskere:
    Iben Hasselbalch: Glas kaster skygge
    Oversættelseshåndbogen (red. Hjørnager & Krogh-Hansen)
    Det umuliges kunst - norsk antologi (red. Per Qvale)
    Og den mest praktisk anvendelige af dem alle:
    Knud Sørensen: English and Danish Contrasted. A Guide for Translators.

    Det er min personlige erfaring, at undervisning i oversættelse kan gøre middelmådige oversættere bedre og gode oversættere endnu bedre. Og det skyldes naturligvis, at undervisningen giver praktisk rutine og indføring i andres tanker. Der er på den anden side heller ingen grund til at skjule, at sproglig og stilistisk sikkerhed og fingerspidsfornemmelse er en kombination af talent og massiv læseerfaring, som Theme Melck er inde på.
    Teorien er interessant i sig selv. For den praktiske oversætter - i hvert fald den litterære - er den udmærket at konsultere, men ikke en forudsætning for at levere blændende oversættelser. For teksteren derimod er det nærmest nødvendigt at forholde sig til teorien, mens man lærer det praktiske. Selvfølgelig vil man høre protester fra tekstere, der mener, at de bare gør det, som Henrik Gottlieb skriver om - men en eller anden er altså nødt til at forske i og fortælle, hvor meget seeren kan nå at læse på et sekund - osv.
    Alle kan vel også blive klogere af at læse om de 12 mikrostrategier, som Kirsten henviser til, men som jeg ofte sagde til mine studerende på KUA: "En bred røv - eller tålmodighed og hårdt arbejde, om I vil - er lige så vigtig en forudsætning som alverdens teoretikere."

    Allan Hilton Andersen
    Cand. mag i engelsk, dansk samt oversættelsesvidenskab & leksikografi, litterær oversætter og tv-tekster.

    SvarSlet
    Svar
    1. Også tak til dig, Allan, for litteraturliste!
      Det forekommer mig at nogen - Thomas Harder?? - på et eller andet tidspunkt skrev et eller andet sted - gennem DOF-mailgruppen? - og opfordrede oversættere til at melde tilbage om eventuelle erfaringer med teori, i forbindelse med en eller anden undersøgelse? - altså af hvordan/om oversættere faktisk bruger teorien når de arbejder.
      Siger dét nogen noget som helst? Hvis det ikke bare er noget jeg har drømt, kunne det være spændende at vide hvad dén eventuelle undersøgelse evt. har ført til.
      I hvert fald et interessant spørgsmål, vil jeg mene! Altså: Hvad er processen, hvad sker der når vi oversætter? Forholdet mellem kunstnerisk skabelse og intellektuel, sproglig refleksion? osv.

      Slet
    2. Kære Mette
      Det var Allan Hilton der formidlede den kontakt på vegne af en studerende. Og ja, det ville være meget spændende at høre hvad der kom ud af det.
      Forfatterforeningen er ved at lave et kursus i teori og metode hvor målet er netop at få svar på dine to sidste spørgsmål. Kurset bliver afholdt engang i november. Følg med på www.danskforfatterforening.dk

      Slet
    3. Aha ! Interessant ! Tak, Sara ! Allan, ved du noget om hvor projektet er henne ?

      Slet
    4. Projektet var et speciale, og det blev afleveret til Engelsk på KUA i februar 2011. Jeg har ikke selv læst det, men jeg ved, at den studerende fik talt og skrevet meget med en del af vores kolleger, og at hun var meget glad for kontakten. Så vidt jeg ved, kan specialet lånes på et bibliotek. Forfatter: Kirsten K. Heltner. Titel: "Ekstralingvistiske referencer i tre udgaver af Brideshead Revisited."

      Slet
    5. Tak igen, Allan, for som altid hurtigt og præcist svar!

      Slet
  5. Kære Allan
    Mange tak, så blev jeg det klogere - og ved nu hvad jeg skal bruge aftenerne på resten af året.
    Men skal vi ikke bare se at få oprettet den oversætteruddannelse?

    SvarSlet
  6. Kirsten M. Øveraas9. januar 2012 kl. 22.45

    Dejligt at se, at mit indlæg kan skabe dialog. Og tak for de gode læseforslag, Allan - og vi er helt enige i, at den bredrøvede tålmodighed spiller en stor rolle.
    Tehme Melck, jeg er meget enig i, at oversætteren kan lære meget og hente stor inspiration i andres arbejde. Der er til et helt blogindlæg i sig selv.
    Mette Olesen, god læselyst!

    Mht. en oversættelsesuddannelse, så har KU for et års tid siden oprettet en såkaldt "oversætterprofil" på Afdeling for Engelsk, Germansk og Romansk. Det er et forløb, man kan følge på overbygningen af sin cand.mag., som så får en oversættelses(teoretisk)vinkel. Og på handelshøjskolen er der jo også undervisning i (juridisk, teknisk osv) oversættelse. Men nej, ingen af stederne kan man gå hen og få undervisning for at blive en god - eller bedre - litterær oversætter. Kunne man forestille sig en mentorordning, måske som et efteruddannelsestilbud i et eller andet regi? Eller en oversættelsesskole, ligesom Forfatterskolen, som Sara nævner?

    SvarSlet
  7. Der findes allerede en mentorordning under kunstrådet. Jeg har selv brugt den og været meget glad for den. Problemet med den er at den kun er på 10 timer. Og det er ikke særlig meget. Dansk forfatterforening har et godt, men meget begrænset kursustilbud til oversættere. Desuden arrangerede Thomas Harder for et par år siden et (efter)uddannelsesforløb på CBS, men det blev ikke oprettet da der var for få tilmeldinger. Kurset var for dyrt for de fleste oversættere. Desværre, det så ellers meget spændende ud. En egentlig oversætterskole, gerne med et kursustilbud til aktive oversættere der ikke kan tage et år ud af kalenderen, ville være et tilbud der kunne højne kvaliteten på danske oversættelser.

    SvarSlet
  8. Mentorordningen under Kunstrådet er langt bedre end ingenting. Der er blot alt for få urutinerede oversættere, der bruger den. Man får som mentor 10 akademikertimer for at gennemlæse og diskutere ... et par kapitler måske? Jeg har prøvet det to gange: Den ene brugte oplevelsen til at vælge et andet erhverv, den anden fik også meget ud af det (sagde hun) og blev i erhvervet. Man kan læse mere om mentorordninger her: http://www.kunst.dk/alle-tilskud/tilskud/mentorordning-for-oversaettere-til-dansk/

    Jeg tvivler på, det er muligt at etablere en egentlig oversætteruddannelse, ligesom jeg tvivler på en regulær teksteruddannelse. Det er for omstændeligt og for dyrt. En kombination af mentorordningen og DOF's kurser for litterære oversættere er nok det bedste, man kan håbe på. Tv-teksterne bliver uddannet af de respektive firmaer i branchen. Om Journalistforbundet afholder deciderede teksterkurser, skal jeg ikke kunne udtale mig om.

    SvarSlet
  9. Kirsten M. Øveraas10. januar 2012 kl. 15.10

    Blot et hurtigt svar: Nej, Journalistforbundet afholder ingen teksterkurser. FBO holder faglige arrangementer fra tid til anden, men om helt specifikke emner som fx blankvåben eller lægeterminologi.

    SvarSlet
  10. For sent og for amerikansk

    Forfatter: Carmine Gallo
    Oversat: Karen Mohr Sokkelund
    Title: Steve Jobs' innovationsmetode
    Forlag: Libris
    276 sider, 299 kr
    Udkom: Juni 2011
    ISBN: 978-87-7843-957-4

    3 ud af 6 stjerner


    Steve Jobs' innovationsmetode er oversat fra engelsk og det mærker man tydeligt. Faktisk, jo oftere man læser oversatte bøger, jo klarere bliver det at det bliver vanskeligere og vanskeligere at oversætte fra engelsk til dansk. For det første er dansk i forvejen så inficeret af engelske ord, udtryk, talemåder og sætningskonstruktioner at det er uhyre vanskeligt at bevare den ægte danske (germanske) sprogstil. For det andet er oversætterhonoraet sikkert i så stødt faldende kurs at der ganske enkelt ikke er tid til at omarbejde stoffet så det fungerer helt i danske sind. I virkeligheden burde forlagene udgive de mange engelsksprogede bøger på originalsprog, men med danske introduktioner, forord, efterskrift og noteapparat for de elementer som ikke vil være alment forståelige for et dansk publikum. Det ville være en interessant nyskabelse.

    Også i Danmarks Radio og andre medier hører man igen og igen oversættelser af engelsksprogede interviews, som i virkeligheden er irriterende tidsspilde fordi alle efterhånden forstår perfekt engelsk, og tværtimod forstyrres hvis oversætteren har oversat ord eller vendinger som man selv ville have oversat anderledes. Det danske sprog er i et sådant skred henimod engelsk at man ligeså godt kan omfavne udviklingen og lade de engelske forlæg stå originalt hen, men kun med forklaringer og noter for de eventuelt uforståelige termer og referencer.

    Eksempel på en oversat sætning, hvor man alt for tydeligt hører det engelske forlæg, og hvor den danske udgave kommer til at lyde mærkelig:
    - I dag ville enhver, der blev ringet op af Steve jobs personligt, uden at blinke tage den næste flyver til lufthavnen i San José.

    For at give helt mening på dansk skulle det måske have lydt:
    - Idag ville vel enhver som personligt oplevede at blive ringet op af Steve Jobs nok tage den første flyver mod San José uden at blinke.

    Tilbage til Apple-guruens innovationsmetoder. Steve Jobs, som netop døde mens denne anmeldelse blev skrevet, er idag en så forkætret businesspersonlighed at der næsten ikke er grænser for hvor meget markedet vil æde af Jobs-omtaler og introduktioner og spinoffs. Hvis man derimod som anmelderen havde sin Jobs-fanperiode for 10 år siden, virker denne nye tilbedelse underligt bagstræberisk og efterklog. Hvorfor har almindeligheden først opdaget Jobs nu, når vi andre primært opdagede ham ved den næsten samtidig lancering af iPod'en og operativsystemet OSX i 2002? Det operativsystem var så revolutionerende for den personlige computer, at man automatisk straks gik til kilden og forundredes over Jobs' grænseoverskridende sympatiske teknologikompetence. Vi var nogle stykker dengang som åd ethvert interview råt og desparat søgte alting på nettet hvad vi kunne få at Jobs-indsigter.

    Her 10 år efter, med Jobs' Apple-afgang grundet sygdom og nu død står vi så med en bog som er kommet alt for sent (kun døde fisk flyder med strømmen), og som er oversat så hårdt fra engelsk at den næppe vil sætte noget som helst dybt præg på sindene i hjemlige danske entreprenørkredse. Men ok, for alle jer som endnu ikke har stiftet bekendtskab med Steve Jobs og hans lidenskabelige tilgang til kommerciel teknologi er denne bog en aldeles glimrende indgang.

    SvarSlet
    Svar
    1. Link:
      http://www.sol.dk/debat/338-sol-bogklub/2480790-anmeldelse-steve-jobs-innovationsmetode?limitstart=0&limit=400#2511934

      Slet
    2. Betragtningerne om oversættelse i denne anmeldelse er noget værre sludder. Og det dårlige sprog, den er skrevet på, er kun en tyk streg under den kendsgerning, at tiden skriger på gode, velformulerede oversættelser. Se blot det anførte citat fra bogen, hvor anmelderens forslag til korrekt oversættelse er fejlbehæftet - i modsætning til oversætterens.
      Påstanden om, at kendskabet til engelsk skulle være tårnhøjt blandt danskere, er også noget hjemmefabrikeret vås. Alle undersøgelser viser det stik modsatte: at danskerne kan betydeligt mindre engelsk, end de selv tror.
      Det er tænkeligt, at folk, der er så fanatiske Apple-tilhængere, at de absolut må samle alle smuler op om Jesus-figuren Steve Jobs, kunne læse bogen på engelsk, men det er vel ikke dem, bogen er udgivet for?

      Slet