Deres foretrukne oversættelse, og hvorfor?
Claus Bechs
fordanskning af A.S. Byatts Possession.
Den udkom med titlen Besættelse
omkring det tidspunkt, da jeg selv begyndte at oversætte skønlitteratur. Jeg
læste den på engelsk, sad med den danske oversættelse lige ved hånden og
sammenlignede, dybt imponeret og fuld af beundring over Claus Bechs evne til at
jonglere med så mange stillag og genrer på én gang. Han blev senere
europamester i oversættelse, da han i 1999 fik Aristeion-prisen for Den tredje betjent af Flann O’Brian. Når
det gælder mine egne oversættelser, har arbejdet med Joan Didions bøger nok sat
sig de dybeste spor. Hun tegner et knivskarpt billede af, hvor skrøbeligt livet
er.
Hvilken slags bøger foretrækker De
at læse/oversætte?
Jeg nyder at læse bøger med sproglig elasticitet og finurlighed og falder tit for en ordkonditor. Når Hans Edvard Nørregård-Nielsen skriver: ”Brugsen havde en vidtløftighed af lagerbygninger ned til vognmandens have”, er jeg solgt. Min yndlingsforfatter har i mange år været Virginia Woolf, og her er det mindst lige så meget indholdet som det forfinede sprog, der fanger og inspirerer mig.
Deres største fejl?
Grundighed
grænsende til perfektionisme. Jeg slår hellere op ti gange for meget end én
gang for lidt, og tendensen til omhyggelighed forstærkes for mit vedkommende
med alderen.
Hvor oversætter De?
I mit hjem
i Viby J i et hyggeligt, højt kælderværelse med direkte udsigt til et gammelt filippatræ,
som står lige på spring og om nogle måneder giver de bedste æbler til æblekage.
Jeg skal have fuldkommen ro, når jeg arbejder – ingen musik, ingen
forstyrrelser, helst ingen lyde overhovedet. På skrivebordet på mit skrivebord et
foto af en håndfuld oversætterkolleger/-venner uden hvem, jeg ved ikke hvad.
Hvilken litteratur afskyr De frem
for alt?
Deres foretrukne helt/-inde i
litteraturen?
Den lille
prins i Saint-Exupérys Den lille prins.
Deres helte i det virkelige liv?
Storsindede
mennesker med mod og indfølingsevne.
Hvilken bog kunne De tænke Dem at
oversætte, dersom tid, færdigheder og rettigheder tillod det?
Handlingen
i mange af de romaner, jeg har oversat, foregår under fjerne himmelstrøg i
f.eks. Indien, Kina, Malaysia, Palæstina, Japan, Burma, og jeg drømmer af og
til om en roman, som foregår i en lejlighed i London, hvor to mennesker sidder
og taler om livet og døden.
Mit humør
er præget af et piskesmæld, som ikke uden videre vil slippe sit tag.
Deres devise?
Hvis du er
glad, så er det din egen skyld – der er nok at være ked af.
(Frit efter
Benny Andersen)